Cremet vegansk dressing af cashewnødder

Lav din egen plantemælk

 

Processed with VSCO with f2 preset

Da jeg startede med at ændre min kost, var planen egentlig bare, at jeg ville stoppe med at spise og drikke mælkeprodukter. Men i takt med, at jeg læste mere og mere om mælk, blev jeg samtidig meget klogere på kødindustrien og alle de miljømæssige årsager kød er skyld i.

Det sværeste for mig, da jeg skulle beslutte, at mælken skulle ud én gang for alle, var helt klart at jeg skulle undvære min dejlige morgenkaffe. For det var jeg jo sikker på at jeg skulle. Jeg var sikker på, at jeg ikke kunne finde noget godt alternativ til mælk. Men jeg blev klogere!

Jeg kunne jo ikke undvære min morgenkaffe, og jeg er heller ikke god til sort kaffe. Så en eller anden erstatning for mælk, måtte jeg jo hælde i. Jeg prøvede forskellige versioner af plantemælk af. Da jeg nåede til havredrik blev jeg faktisk tilfreds. Det er ikke det samme som mælk, det ved jeg. Men jeg har vænnet mig til smagen, og jeg nyder min kaffe med havremælk i.

En stor fordel ved at drikke plantemælk, er at det uåbnet kan holde sig i lang tid. Så når butikkerne (ofte) har plantemælk på tilbud, så fylder jeg lageret op.

Det er meget billigere selv at lave sin plantemælk, og så er det tilmed noget af det letteste i verden. I ny og næ laver jeg selv min havremælk.

Processed with VSCO with f2 preset

Opskrift på havredrik:
100 g havregryn
Ca. 1000 ml vand +-
1/2 tsk salt
Et drys vaniliepulver

1. Sæt havregrynene i blød i halvdelen af vandet. Lad stå i en times tid.
2. Hæld havregrynene med iblødsætningsvandet over i en god blender. Tilføj resten af vandet, salt og vanilie.
3. Blend for fuld skrue
4. Kør havremælken igennem en si et par gange. Blend mere vand hvis konsistensen er for tyk.
5. Hæld den på glasflaske og opbevar på køl.
6. Nyd den i din kaffe.

Processed with VSCO with f2 preset

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cremet vegansk dressing af cashewnødder