3 opskrifter til to-do listen #5

Koldhævede boller til BA-skrivning

Processed with VSCO with f2 preset

I dag er jeg startet på bachelorskrivning. Tænk engang, at jeg allerede er nået hertil. Jeg føler lige at jeg er startet på sygeplejestudiet.

Der er ingen bedre måde at starte sådan en opgave på, end med en god omgang hjemmebag. Jeg rørte dejen sammen i aftes. Det er simpelthen sådan en nem opskrift, der kan varieres lidt med forskellige typer af mel, frø og kerner. Selve dejen tager max 5 minutter at røre sammen, og så skal den ellers bare passe sig selv natten over i køleskabet. Sådan her så dejen ud, da jeg stod op i morges:

img_8045

Opskrift på koldhævede boller:
0,5 liter lunken vand
1/4 pakke økologisk gær
1,5 tsk. salt
350 g. hvedemel
150 g. fuldkornsmel. Jeg brugte fuldkorns ølandshvede.
Ca. 1,5 dl. finvalsede havregryn
Ca. 1 dl. frø/kerner. Jeg brugte solsikkekerner, sesamfrø og gule- og brune hørfrø.

Fremgangsmåde: 
1. Hæld vandet i et dejfad og opløs gæren heri.
2. Rør resten af ingredienserne i med en stor ske.
3. Dæk dejen til og sæt på køl natten over.
4. Når du vågner, tages dejen ud af køleskabet. Lad den gerne stå på køkkenbordet i 35-45 minutters tid for at efterhæve. Er du presset i tid, skader det ikke, at springe den del over.
5. Tænd ovnen på ca. 225 graders varmluft.
Tip: Fyld et ovnfast fad med vand og placer i bunden af ovnen. Dampen fra vandet giver brødet en sprød skorpe.
6. Gør dine hænder våde og tag en håndfuld dej op og læg på en bageplade. Alt afhængig af størrelsen kan der komme ca. 9-12 boller ud af denne portion.
7. Sæt pladen i ovnen og bag i ca 20-30 minutter. Hold øje med bollerne, og tag dem ud, når de er blevet gyldne og lyder hule, hvis der bankes i bunden. Lad dem køle af på en rist, inden de nydes med f.eks. en hjemmelavet mandelsmør.

img_8047

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 opskrifter til to-do listen #5