Jeg fylder år

Favoritter på min badeværelses- hylde // Part 1

Jeg er generelt meget bevidst om, hvad jeg smører på min hud, og jeg har siden mine unge teenageår troligt stået foran spejlet morgen og aften for at rense og pleje den. Som årene er gået, er jeg blevet meget klogere på hvad der er godt, og hvad der er skidt for min hud.
For mig er hud- og kropspleje velvære. Jeg husker tydeligt, at jeg i folkeskolen holdte “ansigtsbehandlings-søndage” med min veninde. Vi skrubbede huden godt og grundigt igennem med en grov ansigtskrub og lå bagefter på badeværelses opvarmede gulvfliser med en billig ansigtsmaske i ansigtet. Vi nød det virkelig dengang.

90c728a6-2786-46d4-af5d-cbc37410f893∴RENS∴

For mig er Bioderma Sensibio micellaire water den bedste makeup-fjerner på markedet, og den har haft en fast plads på min badeværelseshylde, lige siden jeg for første gang prøvede den.
Den fjerner skånsomt og effektivt min mascara, og hvis jeg en sjælden gang er rigtig doven, kan jeg godt finde på at rense hele mit ansigt med den.
Oftest køber jeg Bioderma på Powersanté, som er en webshop, der er tilknyttet det franske apotek La Defense i Paris. Prisen på produkter fra Bioderma, La Roche-Posay, Embryolisse, Avéne mfl. er langt billigere end de danske priser. F.eks. køber jeg en dobbeltpakke af Biodermas micellaire water til hvad der svarer til 125 danske kroner. Det er altså ikke engang 65 kr. for 500 ml. På de Danske apoteker er prisen for 500ml 190 kr. Dog er siden på fransk, men der bliver Google-Translate din bedste ven.

Hver aften vasker jeg mit ansigt rent med en ansigtsvask. For tiden bruger jeg Karmamejus cleansing gel. Den dufter fantastisk og er god til at rense dagens snavs og make-up af.
Jeg bruger en konjac svamp til at rense min hud med. Den eksfolierer samtidig huden på en blid og skånsom måde.

Processed with VSCO with hb1 preset∴UNDERTRØJE∴

Anette fra Beautyspace er min guru når det kommer til hudpleje. Hun taler f.eks. om flydende fugtundertrøjer, der indeholder fugtmagneter som f.eks. hyaluronsyre og glycerin. De hjælper huden med at binde fugten fra de cremer vi smører på.

Jeg er meget glad for Lings Replenishing hydrator som fugtundertrøje. Et minus er dog, at den ikke kan sprayes på huden. Det kan facemisten fra Karmameju derimod, og den sprayer på den mest behagelige måde.

 

fabf8bac-4168-468d-a833-e59590b25d61∴ FUGT ∴

Efter min fugtundertrøje smører jeg ansigtet med enten Trilogys balancing face lotion eller Sukins nutrient rich facial moisturiser. Om aftenen tilføjer jeg et par gyldne dråber til cremen i form af Hybenkerneolie fra Trilogy.

Processed with VSCO with hb1 preset∴KEMISK PEELING∴

Pudderdåsernes T-zonepeeling er et produkt, jeg køber igen og igen. Produktet indeholder salicylsyre, der er en form for kemisk peeling. Det eksfolierer hudens overflade, renser porerne og forbedrer cellefornyelsen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg fylder år