Glimt fra min uge // uge 8

Indisk dahl med persilledrys

f2b5344d-9149-4cb8-808f-89dc9b106897

Jeg serverede indisk mad til min 25-års fødselsdag i lørdags. Jeg var heldig, da jeg søndag morgen vågnede op med tømmermænd. Der stod nemlig heldigvis rester i køleskabet fra den lækre dahl.
Jeg har egentlig aldrig gjort mig så meget i dahl, hvilket er mærkeligt, for udover de mange forskellige krydderier, så er det en billig og nem ret at lave. For et stykke tid siden forsøgte jeg at lave dahl ud fra en kogebog, og det blev noget værre noget, som jeg endte med at smide ud. Nu har jeg fiflet lidt og kommet frem til min egen version, der smager sindsygt lækkert. Hvis du har nogle idéer til ændringer eller tilføjelser, er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet.

00d43eda-32da-4b5c-afd7-c4fdcb5494e2

Opskrift på dahl:
3 fed hvidløg
Et løg
1 dåse hakket tomat
2 dl røde linser
2 spsk karry
1 tsk spidskommen
1 tsk stødt koriander
0,5 tsk gurkemeje
0,5 tsk kardemomme
0,5 tsk kanel
0,5 tsk stødt ingefær
0,5 tsk salt
Evt. 2 laurbærblade
6 dl bouillonvand (jeg bruger Herbamares bouillon)
Kokosolie til stegning

Fremgangsmåde:
1. Hak løg og hvidløg fint og svits på i varm gryde i lidt kokosolie.
2. Tilsæt krydderier og steg med i 2-3 minutter.
3. Tilsæt bouillonvand og linser og lad retten simre under låg i 45+ minutter.
4. Serveres på bund af basmatiris og drysset med frisk persille.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glimt fra min uge // uge 8