skønhedssøvn

Et uheldigt fald og ødelagte fortænder

Det her bliver et grænseoverskridende indlæg, som jeg længe har tænkt, at jeg ville skrive. Nu er det nu, for snart bliver det alligevel svært at skjule for omverdenen.
Jeg siger på forhånd undskyld for billederne, hvis der sidder nogle sarte sjæle og læser med 🙂

Men nu til historien:
Tilbage i marts 2018 kørte Tobias og jeg en tur til Louisiana museet. På turen hjem valgte vi at handle lidt dagligvarer ind og her ændrede vores ellers hyggelige kærestetur sig drastisk.

Da vi var færdige med at handle, gled jeg i udgangspartiet på nogle glatte klinker. Jeg siger jer, det var som at træde i en bananskræl, som man ser på film. Det gik så hurtigt. Jeg fik taget fra, men desværre ikke nok, så mit ansigt bankede ned i asfalten og mine fortænder ramte. BANG! og lige dér stod tiden stille. Godt jeg ikke var alene, men havde Tobias ved min side.

Utroligt nok havde jeg ikke en skræmme på huden. Man kunne ellers lige forstille sig en flækket læbe eller lignende, men mine tænder tog slaget. Fortanden mistede et hjørne, men værst gik det ud over min hjørnetand. Shit det gjorde ondt. Jeg kunne mærke pulsen dunke i tanden. Vi var en times kørsel hjemmefra, men det føltes som en evighed at komme hjem, i den tilstand jeg var i.

Jeg tog kontakt til skadestuen, for at undersøge om der var noget de kunne gøre, og for at få dokumenteret faldet ift. forsikringssagen der nu skulle sættes igang. Skadestuen kunne ikke gøre andet end at anbefale mig smertestillende håndkøbsmedicin og en tur til min egen tandlæge. Da det var søndag, måtte jeg altså overleve en nattesøvn med denne her mund. Det var ikke mit livs bedste skønhedssøvn, jeg har haft. Jeg vågnede flere gange ved, at jeg fik banket undertænderne op i min ødelagte hjørnetand. AV for den.

Nå, det blev mandag morgen, og jeg stod som den første nede hos tandlægen uden tid. “Godmorgen. Jeg er faldet og har slået mine tænder” sagde jeg efterfulgt af et kæmpe colgate-smil, så man kunne se skaden. Tandlægen fandt hurtigt en akut-tid til mig. Skaden blev gjort op. Fortanden kunne hurtigt fikses med lidt plastik, men hjørnetanden stod ikke til at redde. Den var flækket fra bund til top og skulle ud hurtigst muligt. Men inden da skulle der specialfremstilles en smileprotese, så jeg har en midlertidig tand, mens hjørnetanden mangler. Indtil smileprotesen var fremstillet, lagde tandlægen noget nerveberoligende ind i tanden og pakkede den ind i plastik. På den måde kunne jeg vente med at få tanden hevet ud, før smileprotesen var færdig et par uger efter.

Her er min smileprotese og mig uden smileprotesen i. Smileprotesen har jeg haft i min mund lige siden et par uger efter faldet. Rent synsmæssigt lægger man ikke mærke til den, men for mig er den mega træls at have i. Hele min gane er fyldt med plastik, den er svær at spise med (jeg tager den ikke ud i offentligheden, når jeg spiser) og så læsper jeg, når jeg taler. Det er ikke så slemt mere, som i starten.

Planen var, da jeg fik hevet min tand ud, at knoglen skulle gro sammen. Det ville tage cirka tre måneder. Derefter ville jeg være klar til at få påbegyndt det implantat, der skal udgøre min nye hjørnetand. Men da lå der i tandlægestolen efter de tre måneder, var der ikke nok plads til at sætte et implantat i. WHAT! Der manglede to millimeter. I stedet for fik jeg et visitkort stukket i hånden til en bøjletandlæge, jeg skulle kontakte. Jeg skulle have togskinner på, for at udvide de to millimeter. Men kun et halvt år.

Først i januar 2019 fik jeg endelig tid til at få påsat togskinnerne. Jeg har fået bøjle på i min overmund og har samtidig smileprotesen på.

“Har du fået botox?” “Nej jeg har bare fået togskinner på.”
Det er faktisk efterhånden en del gange, jeg er blevet spurgt om, netop dette spørgsmål. Der er en del der ikke ved, at jeg har bøjle på, selvom de ofte ser mig. Jeg kan skjule det forholdsvis godt, da jeg hverken smiler eller taler med synlige fortænder. Det er jo virkelig til mit held i den her situation. 
Jeg har virkelig haft det svært med at jeg er 27 år gammel og har togskinner på. Men jeg har hele tiden trøstet mig selv med, at det bare var et halvt år, den skulle være på. Men igen blev jeg snydt. Da det halve år endelig er gået, har min overmund rykket sig så meget frem, at jeg har fået for stort overbid. Jeg har godt selv lagt mærke til det og det samme har min omgangskreds. Man kan nok også se på billederne, at min overmund går en del længere ud end min undermund. Det skal selvfølgelig rettes, så jeg ikke skal have så stort et overbid resten af mit liv. Så nu skal jeg kæbeopereres på Rigshospitalet! Jeg skal have lavet et “kontrolleret kæbebrud” og have rykket min undermund frem. Det bliver en ordentlig omgang efterfulgt af en lang sygemelding. Og efter operationen skal jeg gudhjælpemig have togskinner på i over- OG undermund for at få rettet min tandstilling til. Så lige nu venter jeg på at få tid til operationen. Min erfaring siger mig, at der godt kan gå lidt tid.

Alt det her for bare et dumt fald. Jeg ville ti gange hellere have brækket min arm i stedet for.

Sideløbende har jeg brugt en masse energi på at tale med butikkens forsikring omkring erstatning, men det er der ikke noget af. Min egen ulykkesforsikring betaler for min behandling. Heldigvis. Så hvis ikke du har en ulykkesforsikring, vil jeg meget anbefale at få tegnet en. Man ved aldrig hvornår uheldet er ude.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

skønhedssøvn