Madanbefaling #2

Til aften har jeg spist på Souls på Østerbro. Jeg havde virkelig glædet mig til at spise der, for jeg har hørt så godt om stedet. Derfor havde jeg lidt høje forventninger, men jeg må sige, at jeg synes, at stedet levede op til dem. Der er sådan en hyggelig atmosfære hos Souls. Vi sad udenfor i sensommervarmen, under hyggelig lyskæde-belysning. Souls serverer plantebaseret mad, og det var så svært at vælge blandt retterne i deres menukort. Jeg må nok hellere tage derind af nogle flere omgange, så jeg kan smage det hele. Jeg købte en lækker Sweet potato salat med f.eks. quinoa, edemamebønner, spinat og den lækreste dressing. Den skal jeg helt klart forsøge at lave i mit eget køkken snart. The souls philosophy:...

Madanbefaling #1

Min sommer har budt på en solskinsfuld tur til Madrid og London, sammen med en af mine bedste veninder. I begge byer fik vi det bedste morgenmadsmåltid på Le Pain Quotidien, som er en belgisk bagerikæde. Jeg blev hurtigt forelsket i stedets rustikke indretning og deres smukke, smagsfulde og meget næringsfulde mad. Menukortet bugnede med den ene lækre ret efter den anden, og det var så svært for mig, at vælge det der skulle lægge bunden før en dag i storbyen. Udover kødretter byder menukortet også på en masse vegetariske og veganske valgmuligheder, så alle kan være med. Le Pain Quotidien findes i 17 forskellige lande. Desværre er Danmark ikke med på landkortet endnu, men det kommer det forhåbentlig en dag....